KidsAids Generelle Arbejde
KidsAid er en velgørende fond og organisation, der støtter syge og sårbare børn og unge samt deres familier i Danmark. Vi skelner ikke mellem diagnoser og derfor hjælper vi både kræftramte, kronisk syge, børn med psykiske diagnoser, sjældne lidelser mv. Hos os er der højt til loftet og plads til alle.Der er mange børn i Danmark, som har en sygdom med stor påvirkning på deres liv. Det er seje børn, der ofte gennemgår mange operationer, indlæggelser, fravær fra skole, familie og venner.Fælles for alle dem, som vi hjælper, er, at de har brug for afbræk fra sygdom og behandlingsforløb, så de kan bevare livsglæden med positive oplevelser. Det giver KidsAid dem.. Vi laver Unikke Oplevelser på og udenfor hospitalerne for de syge, deres søskende og deres forældre, så de får muligheden for at grine og have det sjovt - sammen.KidsAid tilbyder desuden gratis psykologhjælp til udvalgte forældre og pårørende til alvorligt syge børn. KidsAids Unikke Oplevelser er opdelt i tre kategorier: Ønsker, Events og Signatur.